De fleste af os ved godt, hvor mange skridt man skal gå om dagen, og hvor meget motion man skal eller bør dyrke. Alligevel er det meget langt fra os alle, der får gjort dette, og det kan da også være svært at få det hele til at hænge sammen i en travl hverdag. Især hvis man har børn, vil man nok opleve at man kan blive særdeles udfordret på at finde den fornødne tid til at dyrke den motion, man gerne villle.
Det handler derfor i højere grad om at tænke motion som en del af dagligdagen, og ikke tænke på det som noget der skal planlægges og klares på bestemte tidspunkter. Det er dejligt at være i fitnesscenter, det i hvert fald en god fornemmelse efterfølgende. Det er dog langt fra den eneste måde at få motion på, og i stedet for at tænke, at man SKAL ud og løbe et par gange om ugen, så tænk på at være aktiv en time om dagen med dine børn.
Man skal yde før man kan nyde
I stedet for at købe et NBA2k til PlayStation, så køb en basketball kurv, i stedet for at købe Fifa, så køb et fodboldmål træf de aktive valg, både for din egen sundheds skyld, men i høj grad også for dit barns. Hvis du ikke kan overbevise dit barn om erstatte, så suppler. Opsæt nogle regler for hvor meget i skal bevæge jer, får i kan slappe af. Det kunne være at i aftalte at en halv times fodbold i haven gav adgang til en time med spillet på Playstation’en, eller at man for at se en times Netflix skal der altså lige scores 30 point i basket. Reglerne kan i lave som de passer til jeres familie og til barnets alder naturligvis. Det kan også sagtens være, at der slet ikke skal nogen regler til – der er ikke to familier der er ens – men ens for mange er dog, at de bevæger sig for lidt.
Børn har brug for at bevæge sig, og generelt bevæger de sig mindre og mindre, og det gør de voksne i høj grad også. I stedet for at skemalægge tilværelsen, så lad motion bliver en helt naturlig del af jeres dagligdag.