Mange fitness og sportsudøvere sværger til proteinpulver. De anvender dette som et af de vigtigste stykker træningsudstyr. Men hvad er proteinpulver egentlig, hvem skal tage det, hvordan og hvornår skal man tage det, og er det overhovedet sundt?
Hvad er proteinpulver?
Proteinpulver, er som navnet antyder, pulver med et højt indhold af protein. I det proteinpulver vi kender i dag er det primært valleprotein fra komælk der bruges. Vallen gennemgår en lang rejse, før det bliver til proteinpulver, her bliver det omdannet fra valle til pulver, samt tilsat en smagsvariant.
Proteinpulver vil typisk indeholde mellem 70% og 85%, dog kan tallene variere en smule alt efter hvilket produkt du køber, så husk at se på det på pågældende produkt.
Har du brug for proteinpulver?
Hvis du har et højt aktivitetsniveau og du ikke får nok protein gennem din kost, kan proteinpulver være en løsning for dig. Du får masser af protein gennem almindelige fødevarer såsom fisk, bønner og kød, men for nogle mennesker er det nødvendigt at booste proteinindtaget lidt ekstra. Du har brug for protein til dine muskler, især hvis du træner meget. Husk at proteinpulveret ikke må gå ind og erstatte rigtigt mad, da kroppen har brug for alle de næringsstoffer du får via en varieret kost.
Fordele for dig
Proteinpulver vil hjælpe dig med at opbygge muskelmasse, men du skal selvfølgelig stadig gøre den største del af arbejdet selv. Proteinpulveret hjælper dig blot på vej. Samtidig bliver du mæt af proteinpulver, så hvis du går og bliver sulten, og småsnacker I løbet af dagen, kan proteinpulveret hjælpe dig til at blive ordentligt mæt.
Du kan få proteinpulver i mange forskellige smagsvarianter. De mest almindelige er chokolade, jordbær, banan, vanilje, blåbær, hindbær og citron. Derfor er der helt sikkert også et produkt der passer til dine smagsløg. Hos nogle forhandlere kan du købe små prøvepakker med forskellige smagsvarianter, så du kan finde den eller dem du bedst kan lide, inden du køber en stor pakke.
Ulemper for dig
Hvis du gerne vil opnå et vægttab, kan proteinpulver være en forkert vej for dig. Du kan nemlig være uheldig at tage på, hvis du får for meget protein. Der sker nemlig det at kroppen omdanner overskydende protein til fedt. Derfor skal du være opmærksom på at du ikke får for meget protein. Dette vil typisk ske hvis du både indtager mange proteiner i din kost, og supplerer med pulveret.
Hvis du er laktoseintolerant, eller mælkeallergiker skal du være forsigtig med hvilket proteinpulver du køber, da meget proteinpulver jo er lavet af komælksvalle.
Hvornår og hvordan?
Du kan indtage proteinpulver enten før, under eller efter din træning, det er egentlig op til dig selv. Nogle mener at du får bedst udbytte af at tage det ca. 30 minutter efter din træning, mens andre mener at det sådan set er lidt lige meget hvornår på døgnet du tager det.
Så kommer vi til – hvordan skal du indtage proteinpulver? Nogle vælger simpelthen bare at blande pulveret op med vand, og herefter drikke det. Hvis du ønsker en lidt tykkere konsistent, kan du også blande pulveret op med mælk, sørg for at pulveret er helt opløst, både i vand og i mælk.