I takt med det større fokus, der er kommet på træning, sund livsstil, varieret kost og et godt helbred er der også kommet en stigende interesse for proteinpulver. Det er et spørgsmål om, hvilke tidspunkter, der er bedst at indtage det berømte pulver, og hvornår man får mest ud af virkningen.
Læs med i nedenstående guide og find ud af, hvilke fire tidspunkter, der gør sig gældende for indtagelse af proteinpulver.
Om morgenen – Når du vågner
Når du vågner om morgenen, har din krop ikke fået mad i 8 timer, og derfor er det vigtigt at tilføre protein, men selvfølgelig også kulhydrater og sundt fedt, til kroppen. Det anbefales, at man indtager 1-2 spsk. proteinpulver om morgenen i forbindelse med sin morgenmad. Det kan fx være i sin juice eller smoothie, hvor man her også får sundt fedt i form af avocado og nødder og en skive knækbrød med magert kødpålæg for at få kulhydrater. Proteinpulver gør sig yderst gavnligt til de morgener, hvor man er på farten og har travlt, da det er hurtigt optageligt og kroppen herved effektivt får noget at forbrænde.
Før træning
Skal du træne, er det vigtigt, at din krop har nogle proteiner at forbrænde, da det er én af de vigtige byggesten for kroppens virkning. Indtag derfor omkring 20 gram proteinpulver i en sund shake, og prøv evt. dem med frugt- eller chokoladesmag, og husk at indtage det 45 minutter inden træning, så det kan nå at blive optaget i kroppen. Indtag samtidig kulhydrater i form af fx druesukker, så din krop samtidig får et skud hurtig energi.
Efter endt træning
Når din krop har været udsat for hård træning, har den brug for nye proteiner og er meget modtagelig for næring. Indtag derfor mellem 20-40 gram proteinpulver lige efter endt træning i kombination med nogle kulhydrater fx en banan, så din krop hurtigt kan opbygge muskelmasse.
Inden sengetid
Der er forskel på din type proteinpulver, du skal indtage, inden sengetid. Det er vigtigt at sørge for, at det er et langsomoptagelig protein, da du de næste 8 timer ikke kommer til at bevæge dig og forbrænde effektivt.